Projektleder og Lead dataarkitekt og -modellør: Bliv den afgørende kraft bag Forsvarets datadrevne fundament i programmet for
Description
Projektleder og Lead dataarkitekt og -modellør: Bliv den afgørende kraft bag Forsvarets datadrevne fundament i programmet for Digital & Operativ Transformation
Er du en erfaren arkitekt, der kan omsætte komplekse forretningsbehov til tekniske krav? Har du overblikket til at definere retningen for et udviklingsteam, og trives du i rollen som den, der sætter rammerne for fremtidens datamodeller? Ved du hvad der skal til for at bygge en high-performance data platform til at understøtte fremtidens digitale forsvar?
Vi søger en Lead dataarkitekt og -modellør, der skal agere strategisk sparringspartner og kravsætter i Forretningssøjlen i programmet for Digital & Operativ Transformation, DOT med fokus på udvikling af vores kommende data platform.
Om os
NATO og dansk forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Den sikkerhedspolitiske situation og særligt Ruslands ageren i Ukraine gør denne transformation endnu mere nødvendig. Transformation er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern.
Derfor er vi nu ved at opbygge en koncernfælles programorganisation ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation. Programmet skal i løbet af de kommende år være ca. 200 medarbejdere.
Programmet er organiseret i tre hovedspor:
- Eksekvering som har ansvar for opbygning af en ny digital backbone samt gennemføre applikationsmigrering til den nye digitale backbone
- Digitalt fundament som har ansvar for arkitektur, datamodel og -governance, sourcing og industrisamarbejde samt cybersikkerhed
- Forretning som har ansvar for koordination og samarbejde med det operative niveau, efterlevelse af NATOs styrkemål og ikke mindst digital transformation af koncernen
Om stillingen
Som vores Lead enterprise arkitekt & -modellør får du en central rolle i at designe Forsvarets fremtidige datalandskab. Du analyserer Forsvarets operative behov, designer de overordnede datamodeller og er med til at designe fremtidens data platform. Du fungerer som den primære kravstiller over for et dedikeret team af udviklere, som står for den tekniske implementering.
Du bliver ansvarlig for at sikre, at teamets leverancer flugter med operative behov, og at de datamodeller, der bygges, er robuste og lever op til vores arkitekturprincipper ligesom du er med til at sikre at vores data platform er skalérbar og kan leve op til vores funktionelle krav.
Dine primære ansvarsområder:
- Du definerer de funktionelle og tekniske krav til datamodeller (konceptuelt og logisk), som udviklingsteamet skal eksekvere på.
- Du fungerer som centralt led mellem ledelsen i DOTs Forretningssøjle og det tekniske team, og sikrer fælles forståelse for de valgte løsninger.
- Du gennemgår og godkender teamets arbejde for at sikre, at det overholder standarder for master data, metadata og interoperabilitet.
- Du tegner de overordnede linjer for vores moderne platforme, mens teamet står for eksekveringen.
Om dig
Vi leder efter en profil med solid erfaring fra komplekse organisationer, der formår at bevare overblikket uden at miste den tekniske dybde.
- Du har en stærk baggrund inden for data- og enterprise-arkitektur og ved, hvordan man styrer store arkitektur- og datamodelleringsprojekter.
- Du har et stort kendskab til data platforme og de teknologier, der indgår i en samlet arkitektur.
- Du er vant til at formulere præcise tekniske specifikationer og kan styre et udviklingsteam gennem dialog og feedback.
- Du forstår at læse organisationens behov og kan omsætte dem til langsigtede, holdbare datamodeller.
- Du er vant til at begå dig på tværs af niveauer, herunder dialog med ledelsen til teknisk sparring med udviklerne.
- Erfaring med store setup (f.eks. fra leverandørsiden eller internationale virksomheder) er en klar fordel.
Hvad vi tilbyder
Du får muligheden for at præge Forsvarets digitale transformation helt fra toppen og får ansvaret for at sætte den tekniske retning uden at skulle sidde med fingrene i maskinrummet hele dagen. Derudover er du med til at sikre, at data bliver et strategisk aktiv for Danmarks sikkerhed.
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i