Danske BankIrland, København

Kundesupportspecialist, District & Digital Support

Description

Kundesupportspecialist, District & Digital Support

Danske Bank

Irland, København

Bliv en del af vores kundesupportteam! Er du erfaren inden for kundeservice og motiveret for at levere service af højeste kvalitet? Er du god til at hjælpe andre med at finde løsninger på deres udfordringer? Trives du med at arbejde i et dynamisk team og har du teknisk forståelse til at fejlfinde i praksis? Så er du måske den, vi leder efter!

Om rollen

Som kundesupportspecialist vil du få en central rolle i at levere personlig og professionel service til vores erhvervskunder i Danmark, Irland og Nordirland. Ud over klassisk kundedialog vil du guide kunder gennem tekniske trin, der hjælper dem med at få vores løsninger til at fungere i deres egen opsætning.

Du vil assistere kunder med deres henvendelser og hjælpe dem sikkert gennem vores processer. Det indebærer også at guide dem i simple trin på deres computer og i bankens systemer

  • fx at finde de rigtige indstillinger i internetbrowseren, hjælpe med log‑in/adgang og forklare sikkerhedsbeskeder
  • så de hurtigt kommer videre. Vi forventer ikke, at du er it-ekspert, men du skal have praktisk teknisk forståelse, nysgerrighed og en metodisk tilgang til at løse problemer.

Hovedansvarsområder

  • At yde support til erhvervskunder via telefon, e-mail og online platforme.
  • At identificere og levere løsninger på kundernes udfordringer med fokus på en positiv og effektiv kundeoplevelse.
  • At fejlfinde og guide kunder gennem tekniske udfordringer på deres pc og i bankens systemer, herunder at reproducere, dokumentere og eskalere issues, når det er nødvendigt.
  • At håndtere og administrere kundehenvendelser professionelt i et dynamisk og travlt miljø.
  • At bidrage til teamets udvikling ved at dele viden, bedste praksis og støtte kolleger i løbende kompetenceudvikling.

Hvem er du

Vi søger en serviceorienteret og erfaren specialist, der trives med at arbejde i teams og kan kommunikere klart og effektivt. Du har teknisk forståelse, er god til at stille opklarende spørgsmål, læse og forstå fejlbeskeder og arbejde systematisk, så du kan guide kunder trygt igennem fejlsøgning. Du er god til at prioritere opgaver og bevare overblikket, også i pressede situationer.

Du vil få den nødvendige oplæring, men vi lægger stor vægt på din indstilling, dit ønske om at lære og din passion for at støtte kunderne. Kundeservice hos Danske Bank er et specialistområde, der kræver både faglighed og teknisk forståelse. Hvis din tilgang til kundeservice primært er generel frontlinjeservice uden teknisk fejlsøgning, er denne rolle ikke det rette match.

Vi forestiller os, at du har:

  • Minimum 2 års erfaring inden for kundeservice eller en lignende rolle, gerne med fokus på erhvervskunder
  • meget gerne fra en rolle som teknisk supporter eller fra en kundeservicefunktion i en finansiel virksomhed.
  • Flydende dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. Kendskab til andre nordiske sprog er en fordel, men ikke et krav.
  • Solide organisatoriske og prioriteringsevner med evnen til at arbejde uden direkte supervision samt effektivt.
  • Praktisk erfaring med grundlæggende fejlsøgning på pc og browser samt evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye systemer og processer.
  • Kendskab til Microsoft-produkter er en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstider

Du vil arbejde i 8-timers skift mellem kl. 8.00 og kl. 18.00 fra mandag til fredag. Da vi også supporterer kunder fra Storbritannien, tager vagtplanen højde for dette.

Arbejdssted og tilstedeværelse

Dit primære arbejdssted er på vores kontor i København, og rollen kræver primært fysisk tilstedeværelse.

Hvad vi tilbyder

Vi værdsætter mangfoldighed og arbejder for at skabe et støttende og inkluderende arbejdsmiljø. Vores kontor tilbyder moderne faciliteter, herunder et fælles frokostområde og afslapningszoner. Du vil få en attraktiv medarbejderpakke samt mulighed for at deltage i sociale aktiviteter og netværk.

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?

Vi tror på, at du kan gøre en positiv forskel i vores team. Hvis dette lyder som noget for dig, så send dit CV på engelsk til os hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at søge!

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of District & Digital Support, Brett Skøtt Sørensen, på mobil XXX-XXX-XXXX 32.

3.831 følgere

Vigtige datoer

Indrykket: 12. marts 2026 Ansøgningsfrist: 12. april 2026 kl. 00:00