Derma SpaceSkanderborg

IT & Business Systems Responsible

Description

IT & Business Systems Responsible

DermaSpace ApS

8660 Skanderborg

Din nye hverdag

Som IT & Business Systems Responsible får du det samlede ansvar for vores forretningssystemer og det daglige IT-setup. Du bliver den interne nøgleperson, der sikrer, at vores systemer fungerer stabilt, hænger sammen og understøtter forretningen

  • uden at vi bygger unødig kompleksitet.

Du refererer til COO og får en selvstændig rolle med bred berøringsflade i organisationen. Du bliver bindeleddet mellem forretningen og vores eksterne IT- og systemleverandører og får ansvar for at skabe struktur, prioritering og fremdrift.

Rollen kræver, at du både kan sikre stabil drift og samtidig have blik for forbedringer og skalering. Det er afgørende, at du trives med selv at arbejde operationelt i systemerne

  • konfigurere, justere, analysere data og gennemføre forbedringer
  • og ikke kun koordinere opgaver videre til leverandører.

Dine ansvarsområder

Du får det samlede ansvar for vores forretningssystemer og IT-setup og skal sikre, at vores systemer hænger sammen, fungerer stabilt og understøtter forretningen effektivt.

Det indebærer blandt andet, at du:

· Er systemejer på ERP, PIM, WMS, webshop og øvrige nøglesystemer

· Sikrer stabile integrationer og sammenhæng på tværs af systemer

· Arbejder hands-on med opsætning, test og løbende optimering

· Driver dialog og prioritering i samarbejde med forretningen og vores eksterne leverandører

· Skaber struktur omkring IT-drift, brugeradgange og udstyr

· Udvikler og vedligeholder centrale rapporter og sikrer høj datakvalitet

· Identificerer og gennemfører automatiseringer, der gør os mere effektive

· Har overordnet ansvar for IT-sikkerhed og relevante compliance-krav

Forventningerne til dig

Du er en struktureret og forretningsorienteret profil, der trives i en rolle med selvstændigt ansvar. Du kan skabe overblik i komplekse sammenhænge og sikre fremdrift uden at gøre tingene mere komplicerede end nødvendigt.

Vi forestiller os, at du:

· Har erfaring med ERP og samspillet mellem flere forretningssystemer

· Har arbejdet hands-on med integrationer og systemopsætning

· Har erfaring fra en handels-, distributions- eller e-commerce-virksomhed

· Forstår betydningen af datakvalitet og valide ledelsesinformationer

· Arbejder struktureret og kan prioritere i en hverdag med mange input

· Kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk

Hos Derma Space tilbyder vi dig

Du bliver en del af en organisation i kraftig vækst, hvor alle kender alle og arbejder sammen på tværs af teams. Hos Derma Space vægter vi en inspirerende og entreprenant virksomhedskultur, hvor åbenhed og hurtige beslutninger er normen og hvor det tætte samarbejde kollegaer imellem dyrkes.

Du får:

· Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje

· En konkurrencedygtig lønpakke fastsat efter kvalifikationer og erfaring, inkl. pensionsordning samt tand- og sundhedsforsikring

Vil du være en del af Derma Space?

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV med relevante bilag snarest på (Skriv ”Ansøgning IT & Business Systems Responsible” i emnefeltet). Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om Derma Space ApS

Med et konstant fokus på at bringe stærke brands samt spændende og resultatskabende produkter til det skandinaviske marked i samme hastighed, som de lanceres i Korea, tilbyder vi banebrydende hudplejeprodukter til nordiske forbrugere til konkurrencedygtige priser og med en pålidelig logistikløsning. Hos Derma Space tager vi hud seriøst. Vi ved, at en god hud, der føles sund, afbalanceret og har den rette glød, betyder alverden for den enkelte. Derfor har vi kastet vores kærlighed på K-beauty og tilbyder et bredt sortiment af håndplukket koreansk hudpleje særligt udvalgt til nordisk hud. For vores store indsigt i netop K-beauty, sammenholdt med vores indsigt i nordisk hud, giver os et unikt og stærkt fundament for at spotte trends, brands og produkter, der vil blive en succes i Norden.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex

10 følgere

Kontaktperson

Vickie Mose

COO

Skills

Compliance