IT-hjælper
Description
Hver tirsdag eftermiddag, er der en IT-hjælper til stede i Mødestedet, hvor ældre mennesker mødes over en kop kaffe, en god snak og en masse grin. Det er også her folk kommer og får hjælp til deres elektronik-problemer. Men mødestedet er også åbent mandag formiddag samt torsdag og søndag eftermiddag, hvor vi mangler IT-hjælpere.
Opgaverne spænder vidt, så du skal vide noget om computere, telefoner og tablets m.m.
Hvis du har lyst og mulighed, kan der også blive tale om at køre ud og hjælpe folk i deres eget hjem. Her er det typisk de ting der ikke kan flyttes, der skal ydes hjælp til. Det kan være alt fra at få internettet til at fungere, opsætte et smart-tv, få et surround-sound anlæg til at spille, eller en printer der driller.
Det vil også være muligt at yde IT-hjælp som fjernsupport.
Du behøver ikke at være ekspert i det hele, men jo flere vi er der kan forskelligt, jo lettere er det at udnytte kompetencerne bedst muligt.
Du bliver naturligvis sat grundigt ind i opgaverne inden du bliver "sluppet løs".