Studentermedhjælper til IT-sikkerhed i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Description
Studentermedhjælper til IT-sikkerhed i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Er du studerende med interesse for informationssikkerhed, cybersikkerhed og IT? Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem IT, styring og compliance i en politisk styret organisation? Så har vi et spændende studiejob til dig.
Om os I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder vi for at styrke sammenhængskraften og fremme sundheden og velfærden i Danmark. Vi værner om borgernes frie valg og lige adgang til god forebyggelse og behandling. Vi arbejder for et velfungerende demokrati, gode og ensartede kommunale og regionale rammevilkår, for flere sunde leveår, og for at sikre et robust sundhedsvæsen i udvikling. Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for, at regeringen laver løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet.
Din hverdag hos os I departementet arbejder ISDB & IT-enheden for at understøtte ministeriets opgaver gennem robuste og sikre IT- og informationssikkerhedsløsninger. Vi er en del af Center for Service, Sikkerhed og IT, hvor vi bl.a. arbejder med ledelsessystemer, informationssikkerhed, risikostyring og compliance på tværs af organisationen. Vi har en hverdag med højt fagligt niveau, stor kontaktflade og fokus på samarbejde. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og at også studentermedhjælpere spiller en vigtig rolle i opgaveløsningen.
Som studentermedhjælper bliver du en del af arbejdet med at implementere og videreudvikle departementets ledelsessystem. Du vil samtidig bistå med udarbejdelse og vedligeholdelse af risikovurderinger inden for informationssikkerhed og IT.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- bistand til implementering og drift af departementets ledelsessystem (fx ISO-standarder)
- medvirken til udarbejdelse, opdatering og dokumentation af risikovurderinger, til understøttelse af arbejdet med informationssikkerhed
- bidrag til politikker, retningslinjer og anden skriftlig dokumentation ad hoc-opgaver inden for IT-, informations- og cybersikkerhedsområdet.
Du vil sammen med dygtige og engagerede kollegaer både i egen enhed og i resten af departementet få mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du er i gang med en relevant videregående uddannelse. Det kan fx være en teknisk eller IT-faglig uddannelse fra DTU eller IT-Universitetet, men du kan også have en anden uddannelsesbaggrund, det afgørende er, at du har en interesse for IT, informationssikkerhed og cybersikkerhed.
Vi lægger vægt på, at du:
- er ambitiøs, nysgerrig og har lyst til at lære
- har teknisk forståelse og nysgerrig på komplekse system- og risikosammenhænge
- har interesse for informationssikkerhed, cybersikkerhed og compliance
- kan formidle teknisk viden mundtligt og skriftligt
- har gode analytiske evner og sans for detaljer
- har en positiv tilgang, godt humør og masser af gå på mod
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til fx ISO-standarder, risikostyring eller compliance-arbejde.
Vi tilbyder Et fagligt udfordrende studiejob i et ministerium, der varetager opgaver af stor samfundsmæssig betydning som fx valghandlingen. Du får mulighed for at opbygge praktisk erfaring med sikkerhedsarbejdet i en politisk styret organisation og bliver en del af et engageret og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet.
Om ansættelsen Du bliver ansat i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.
Den ugentlige arbejdstid er 15 timer, som tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og eksamensperioder.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at kandidaten kan sikkerhedsgodkendes og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.
Kontakt os gerne Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til chefkonsulent Frederik Kastoft-Davidsen på tlf. 2026 8114.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6.
Du kan læse mere om os på
Indenrigs -og Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid.
*Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen
- uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.*
Om Indenrigs- og Sundhedsministeriet
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder vi for at styrke sammenhængskraften og fremme sundheden og velfærden i Danmark.
Vi værner om borgernes frie valg og lige adgang til god forebyggelse og behandling.
*Vi arbejder for gode og ensartede kommunale og regionale rammevilkår, for flere sunde l