Forsvaret7470 Karup J

Underviser til den Militære Akademiuddannelse ved Flyvevåbnets Sergentskole

Description

Vil du være med til at uddanne og forme Flyvevåbnets befalingsmandskorps? Ønsker du at udvikle dine kompetencer inden for ledelse, pædagogik, strategi og operationer? Så er stillingen som underviser på den Militære Akademiuddannelse ved Flyvevåbnets Sergentskole lige noget for dig.

Om os

Flyvevåbnets Sergentskole består af både civile og militære medarbejdere med base på Flyvestation Karup.

Vi har ansvaret for gennemførelse af Flyvevåbnets grund- og videreuddannelser for mellemledergruppen samt enkelte efteruddannelser. Det drejer sig blandt andet om den grundlæggende sergentuddannelse, dele af den grundlæggende officersuddannelse, den militære akademiuddannelse, løjtnantskurser, den nye oversergentuddannelse samt instruktørkurser.

Vi er en dynamisk skole, der løbende revurderer vores uddannelser i forhold til Flyvevåbnets behov.

Vi bidrager til den operative effekt i Flyvevåbnet ved at udbyde nogle af Danmarks bedste og mest attraktive mellemlederuddannelser. Derudover stræber vi efter, at være en moderne, dynamisk og effektiv uddannelsesinstitution med respekt for de traditioner og den kultur, der er i Flyvevåbnet.

Vi lægger stor vægt på, at vi er én skole med forskellige fagspecialer, hvor samarbejde, helhedssyn og fleksibilitet er med til at sikre god trivsel på en af Forsvarets bedste arbejdspladser.

Om stillingen

Som underviser på den Militære Akademiuddannelse vil du spille en afgørende rolle i at forme Flyvevåbnets befalingsmænd, og bidrage til deres personlige og faglige dannelse og holdningsprægning. Du skal anvende din erfaring og din faglige viden til at sikre et højt fagligt niveau hos de studerende. Hvilke fag du skal undervise i bestemmes sammen med elementlederen ud fra dine kompetencer og ønsker samt skolens behov. Vi udbyder både de værnsfælles moduler; ”Ledelse af mennesker”, ”Ledelse i Organisationer” og ”Sagsbehandling og forvaltningsjura”, samt de flyvevåbensspecifikke moduler; ”Ledelse i Flyvevåbnet”, ”Operationer i Flyvevåbnet” og ”Strategi i Forsvaret”.

Vi forventer, at du vil bidrage til udviklingen af uddannelserne i takt med Forsvarets og Flyvevåbnets udvikling. Du vil også deltage i revidering og udvikling af uddannelsesdokumentation og undervisningsmetoder. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tager individuelle hensyn, samtidig med at vi opfylder Forsvarets og Flyvevåbnets krav til styrkeproduktion.

Hvis du ikke allerede har en niveau 6 uddannelse, kan du forvente at gennemføre en komplet diplomuddannelse (NIV6) som beordret uddannelse i tjenestetiden. De nærmere forhold aftales direkte med elementlederen, og du vil have stor indflydelse på forløbet.

Du refererer til lederen for videreuddannelseselementet (CSG).

Vi er meget opmærksomme på, at familielivet skal fungere sideløbende med jobbet. Vi tilbyder derfor en fleksibel arbejdsplads, hvor der naturligt tages individuelle hensyn så både skolens produktion og medarbejdernes privatliv tilgodeses.

I de kursusfrie perioder er der gode muligheder for afspadsering og deltagelse i efteruddannelse.

Vi prioriterer de personlige relationer på skolen højt og afholder derfor skolesamlinger/seminarer for alle ansatte et par gange om året.

Du vil blive en del af videreuddannelseselementet hvor vi pt er 4 SSG og en CSG. Vi forventer at få to ekstra SSG, hvor du er den ene. Vi er et forholdsvis nyt, men stærkt team med et godt sammenhold. Vi forventer, at du bidrager positivt til dette stærke arbejdsfællesskab. Det betyder at du er nysgerrig på både det faglige og det menneskelige.

Om dig

Du er seniorsergent i Flyvevåbnet og har en afsluttet akademiuddannelse eller en højere uddannelse. Hvis du er en erfaren oversergent med den rette profil, kan du også komme i betragtning. Du vil i så fald blive ansat på en uddannelsesaftale, og gennemgå kompetenceudvikling til seniorsergent i henhold til Flyvevåbnets retningslinjer.

Hvis du har operativ baggrund fra en af Flyvevåbnets wings og indblik i Flyvevåbnets kapaciteter og opgaver, vil det være en fordel.

Du har måske en baggrund som faglærer, underviser eller instruktør inden for uddannelsesområdet i Forsvaret, enten fra et skolemiljø eller fra en af Forsvarets operative enheder. Erfaring med, eller motivationen for at lære om, fjernundervisning og interesse for at udvikle dine undervisningsevner på digitale platforme er en fordel.

Erfaring fra international tjeneste er ønskelig, men ikke et krav.

Vi værdsætter mangfoldighed på skolen og opfordrer dig derfor til at medsende en personlighedsprofil som GARUDA eller lignende. Hvis du ikke har en sådan profil, er du velkommen til at kontakte os.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt el