ForsvaretKøbenhavn

Vagtkommandør til Svanemøllens Kaserne

Description

Har du erfaring og interesse for vagttjeneste, gode samarbejdsevner, er empatisk, fremstår myndig når situationen kræver det, og er ansvarsfuld af natur - så er du måske den nye vagtkommandør vi søger.

Om os

I vagten har vi stor fokus på trivsel og diversitet. Vi er et team med blandede køn, erfaring, alder og uddannelsesbaggrund. Vi oplever en god effekt ved at have blandede vagthold, og det afspejler sig i dagligdagen. Vi bidrager alle til et godt miljø hvor ordentlighed, omstillingsparathed, gensidig respekt og løsningsorientering er vejen til succes.

Du bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø med fleksible arbejdsforhold med frihed under ansvar.

Vi tilbyder gode muligheder for både faglig og personlig udvikling for eksempel efteruddannelse inden for vagtuddannelse.

Forsvarsakademiet er som andre myndigheder i Forsvaret inde i en rivende udvikling, da skolerne de kommende år får flere elever, der ansættes flere fastansatte medarbejdere og Svanemøllens kaserne skal huse flere spændende nybyggerier den kommende årrække.

Driftsafdelingen er en del af Forsvarsakademiets stab. Vores primære opgaver er at understøtte forsvarsakademiets studerende, fastansatte medarbejdere og ledelsen - i en bred vifte af opgaver.

Om stilingen

Som vagtkommandør får du en række administrative opgaver, som du selv får mulighed for at styre og koordinere. Det forventes ligeledes at du støtter vagtlederen i sagsbehandling og ledelsesopgaver. Du bliver en del af et ledelsesteam på 6 medarbejdere med en chefsergent som daglig leder. Du er vagtgående i den døgnbemandede vagt.

Der er to primære opgaver i stillingen. Den ene er at du bliver medansvarlig for uddannelse af personel ved vagtstyrken i samarbejde med næstkommanderende for vagtstyrken. Den anden er adgangskontrol og bevogtning af Svanemøllens kaserne, samt at indgå i den Regionale Tilsynsstyrke (RTS), der opererer som en mindre mobil enhed på Svanemøllens Kaserne. RTS fører tilsyn og patruljerer på udvalgte etablissementer i områder i bl.a. København og omegn.

Dine vagtopgaver vil omfatte patruljering, adgangskontrol, og efter tilpas oplæring at indgå i den Regionale Tilsynsstyrke (RTS), assistere med at vejlede fx den særligt tunge trafik der kommer i f. m. udførsel af Svanemøllens Helhedsplan herunder flere kommende større byggeprojekter samt andre nærliggende opgaver - i regi af virket som vagt.

Der vil der være dage, hvor du deltager i enhedsuddannelse, vagtmøder og andre arrangementer.

I samarbejde med næstkommanderende og vagtlederen står du på mål for den retning der gives for den egentlige drift af vagten, ligeledes for den enkelte medarbejders udførsel af vagtfunktion i vagtstyrken, herunder også når det medfører svære samtaler eller aktioner.

Din nærmeste leder vil være vagtlederen af Svanemøllens Vagtstyrke. Vagtfunktionen på Svanemøllens kaserne er organisatorisk placeret i Driftsafdelingen ved Forsvarsakademiet.

Om dig

Du formår at indgå i et team, hvor arbejdstiderne er varierende og som kan være på skæve tider af døgnet. Vagterne er af 12 timer fordelt på dags og nattevagter samt søn-og helligdage 24/7.

Du ønsker at indgå i vagtens ledelsesteam blandt andet ved at sparre med dine kolleger. Du har gode samarbejdsevner og sans for service. Vi søger en positiv holdspiller, hvor imødekommenhed er i højsædet, da vagten ofte er det første møde med Forsvarsakademiet.

Fleksibel, proaktiv og relationsdannelse er tre vigtige personlige egenskaber. Du trives med at arbejde selvstændigt og sammen med andre ud fra devisen: ”Ingen opgaver er for store, og ingen er for små”.

Du bærer uniformen korrekt, og er dermed et forbillede for dine kolleger og et godt ansigt udadtil for Forsvarsakademiet.

Det er en fordel, hvis du har opdaterede militære kompetencer på dit niveau, herunder våbenbetjening,

Førstehjælp og kørekort etc. uddannelse som bevogtningsassistent eller tilsvarende civile kurser er en fordel.

Det er ligeledes en fordel, men ikke et krav hvis du har lokalkendskab til Svanemøllens Kaserne samt øvrige områder inde som uden for lokaliteten.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i he