Product Owner - Business Applications
Description
**Product Owner
- Business Applications**
Coop Danmark, Albertslund
Vil du være med til at forme fremtidens IT-løsninger i en af Danmarks største detailvirksomheder?
Hos Coop Teknologi, Business Applications, Category & Sourcing søger vi en Product Owner, der brænder for at skabe forretningsværdi gennem stærkt samarbejde, klare prioriteringer og effektiv eksekvering.
Dit nye team
Du bliver en del af Business Applications, Category & Sourcing
- et team på 15 engagerede kolleger, der driver, udvikler og optimerer forretningskritiske applikationer inden for Category og Sourcing. Vi arbejder bl.a. med SAP HANA, Relex og andre teknologier, som understøtter en stabil drift og en velsmurt forsyningskæde til Coops ca. 900 butikker.
Vi videreudvikler eksisterende løsninger, så de matcher forretningens behov, følger Coops IT-arkitektur og sikrer en robust og fremtidssikret platform.
Du refererer til Head of Category & Sourcing, Business Applications.
Om jobbet
Som Product Owner får du ansvar for produktområderne Assortment & Campaign, der dækker pris, sortiment, space management, kommercielle flows samt kampagnerapportering og opfølgning.
Du er bindeleddet mellem forretning og udvikling og har ansvaret for at definere, prioritere og beskrive funktionalitet, så udviklingsteamet leverer løsninger med maksimal forretningsværdi. Du sørger for, at den tekniske roadmap er repræsenteret i den tværgående prioritering, og sikrer både videreudvikling og stabil drift gennem en velafstemt backlog.
Du samarbejder tæt med Product Managers, Enterprise Architects, løsningsansvarlige, Solution Architects, udviklingsteams, forretningen og eksterne leverandører.
Dine primære ansvarsområder bliver:
Produktvision, Produktmål og Forretningsmål • Bidrage til produktvision, procesbeskrivelser og business cases • Definere klare produktmål, afstemt mellem forretning og teknologi • Sikre balancen mellem kortsigtede løsninger og langsigtet arkitektur, effektiv drift og forretningsmål
Backlog og Roadmap • Omsætte forretningsbehov til konkrete, tekniske løsninger • Vedligeholde og prioritere backlog i tråd med roadmap • Afstemme realistiske forventninger til tidsplaner og leverancer • Sikre tydelig kommunikation om fremdrift og prioriteringer
Kundeorienteret Produktudvikling • Løbende optimerer produkt, proces og løsning baseret på data og feedback • Følge markedsudvikling og sammenlignelige løsninger • Sikre skalerbare, driftssikre løsninger, der lever op til markedsstandarder • Udarbejde specifikationer med udgangspunkt i forretningsbehov
Udviklingsteam • Deltage aktivt i planlægning og fremme agil udvikling
Om dig
Du er en erfaren Product Owner med stærke stakeholder management-evner og en naturlig gennemslagskraft. Du er engageret, relationel og motiveres af at skabe resultater i samarbejde med andre. Du arbejder struktureret, analytisk og formår at omsætte kompleksitet til klare prioriteringer.
Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
• Flere års erfaring som Product Owner for Business Applications
- gerne fra Retail/FMCG • Fortrolig med værktøjer som JIRA eller Azure DevOps • Gerne erfaring med eksterne udviklingsleverandører • Flydende i dansk og engelsk
- mundtligt og skriftligt
Coop tilbyder
Hos Coop bliver du en del af en af Danmarks største virksomheder med ca. 38.000 medarbejdere. Du får en central rolle i Teknologi-organisationen og arbejder med moderne IT-løsninger i et fagligt stærkt og samarbejdsorienteret miljø.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring samt en lang række medarbejdergoder
- bl.a. rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning og personaleklubber. Derudover får du fleksible arbejdstider og mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.
Arbejdsstedet er Coops hovedkontor i Albertslund.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye **Product Owner
- Assortment & Campaign**? Så send dit motiverede CV via vores online ansøgningsformular.
Ansøgningsfristen er den 30. januar 2026, men vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Cindy Blankley, Head of Category & Sourcing, Business Applications, på telefon +XXX-XXX-XXXX 72 29. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på.
Vi glæder os til at høre fra dig!
#LI-Hybrid #LI-HG1