IT-supporterelev til SDU IT på Syddansk Universitet i Esbjerg
Description
IT-supporterelev til SDU IT på Syddansk Universitet i Esbjerg
Syddansk Universitet
6705 Esbjerg Ø
Er du i gang med at uddanne dig til IT-supporter, så kickstart din karriere i et ambitiøst og meningsfuldt miljø
Er du teknisk nysgerrig, motiveret af at skabe værdi for andre, og klar til at tage ansvar for at levere professionel support til studerende og medarbejdere på SDU? Så er du måske den IT-supportelev, vi leder efter.
SDU IT spiller en central rolle i universitetets digitale infrastruktur og udvikling. Vi understøtter forskning, uddannelse, administration og vidensamarbejde gennem drift, support og strategisk digitalisering.
Vi stræber i SDU IT efter at udnytte de ressourcer, vi allerede har, på en klogere og mere effektiv måde, samtidig med at vi udforsker nye muligheder og løsninger. Vi ønsker at handle proaktivt og tage initiativ, før udfordringer vokser sig store, og endelig er det vigtigt for os at levere med høj hastighed, men uden at det sker på bekostning af trivsel eller kvalitet.
Som elev i vores supportteam i Esbjerg bliver du en vigtig del af den daglige IT-support-leverance. Du vil bidrage til at sikre, at SDU’s medarbejdere og studerende har adgang til velfungerende og sikker teknologi
- og at undervisning og møder understøttes med relevant AV-udstyr.
Du vil arbejde med både fysisk og fjernsupport, og du vil lære at håndtere tekniske problemstillinger med en professionel og løsningsorienteret tilgang.
I din ansøgning vil vi gerne kunne læse, at du:
- Er udadvendt, serviceminded og trives i samarbejde med andre
- Har lyst til at lære og mod på nye udfordringer
- Er fyldt med energi og lyst til at yde sit bedste for at give medarbejdere og studerende en god service
- Er teknisk nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- Arbejder struktureret og har sans for orden
- Kan følge procedurer og formidle teknisk viden klart og forståeligt
- Er velformuleret og kan supportere på dansk og engelsk
- både mundtligt og skriftligt (vores primære sprog er dansk)
Vi tilbyder dig:
- Et stærkt fagligt miljø, gode sociale relationer og en hverdag med humor og højt til loftet
- En varieret og lærerig hverdag med opgaver inden for on-site support, skrankesupport og fjernsupport
- Mulighed for at udvikle både dine tekniske kompetencer og dine kommunikationsevner
- Opgaver med klargøring og installation af klienter, fejlsøgning og udbedring af IT-udstyr
- Et arbejdsfællesskab, hvor trivsel, humor og faglig udvikling går hånd i hånd
Hos SDU IT tager vi din uddannelse alvorligt. Vi investerer i din læring og udvikling, og vi klæder dig på til en fremtid som kompetent og værdiskabende IT-professionel.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning
- og til at byde dig velkommen i teamet.
Om os
SDU er et moderne og innovativt universitet, der tilbyder uddannelse og forskning på højt internationalt niveau. Vi fokuserer på at skabe og formidle ny viden, som former fremtidens samfund, og vi arbejder systematisk med løbende at udvikle evner, organisation og løsninger, der understøtter vores strategiske mål. Du kan læse mere om SDU’s organisation og strategi på
SDU IT er omdrejningspunktet for drift og udvikling af it- og digitalisering på tværs af forskning, uddannelse, vidensamarbejde og administration på SDU. Vi er pr. 1. januar 2025 nyetableret som samlet enhed med over 160 medarbejdere fordelt på 6 afdelinger og 9 teams.
I takt med den hastige digitale udvikling er der også ændrede vilkår for at være en it-afdeling. Ud over det klassiske supportbehov hos brugerne, leverance af it-løsninger og sikker drift, har vi også et dedikeret fokus på procesudvikling og brugerdialog med henblik på f.eks. afdækning af et effektiviseringspotentiale eller indsigter i smartere anvendelse af de digitale løsninger, vi implementerer. Det kræver et stærkt strategisk fokus, veludviklede interne processer og et blik rettet mod fremtiden, så vi kan handle proaktivt ift. de muligheder digitaliseringen byder på. Som SDU IT har vi derfor et bredt fokus, når vi siger, at vi flytter SDU digitalt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Håndværkere i staten. For at komme i betragtning til stillingen, skal du være i gang med, eller have afsluttet grundforløbet.
Stillingen har tjenestested på Syddansk Universitet i Esbjerg.
Bemærk: Vi kan have ledige stillinger på øvrige SDU-campusser. Du skal søge alle de stillinger du er interesseret i.
Ansøgningsfrist: 28. januar 2026 kl. 23:59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6.
Forventet starttidspunkt: 1. marts 2026.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til: Lars Kraght, Support, tlf. 6550 2790, mail.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer
- i så fald skal CPR-nummer overstreges.