Back to listings
Region SyddanmarkVejle

IT-specialist til miljødata

Description

Vil du være med til at gøre en forskel for miljøområdet i Region Syddanmark?

Har du interesse for IT-udvikling, databaser og digitalisering

  • og vil du samtidig gøre en forskel for miljøområdet i Region Syddanmark? Vi søger en IT-specialist til miljødata til en nyoprettet stilling, der skal hjælpe med at omsætte komplekse miljødata til brugervenlige løsninger og skabe sammenhæng mellem vores fagsystemer indenfor jordforurening og råstofområdet.

Bliv en del af Miljø og Ressourcer

  • og skab nye IT-løsninger

Region Syddanmark arbejder for en bæredygtig fremtid, hvor miljøet går hånd i hånd med digital innovation. Du bliver en del af vores Miljødata-team, som består af fem dedikerede fagfolk, der står bag drift og udvikling af fagsystemer og databaser, validering og opbevaring af data samt integrering og automatisering af arbejdsgange.

Din rolle som IT-specialist til miljødata vil være central i udviklingen og driften af digitale løsninger, der understøtter miljøområdet. Du vil fungere som konsulent og sparringspartner, hvor du samarbejder både internt i afdelingen og med kolleger fra andre regioner om at udvikle og implementere fælles IT-løsninger på miljøområdet. Du skal ikke være ekspert på jordforurening eller råstofområdet, men du skal være nysgerrig på områderne og interesseret i at udvikle IT-løsninger til disse fagområder.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på udvikling
  • både fagligt og personligt.
  • Fleksibel arbejdsdag med flekstid og mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen.
  • Faglig opkvalificering via kurser, konferencer og vidensdeling.
  • Attraktive rammer med fysisk base i Regionshuset i Vejle.

Hvem er du?

Vi leder efter en IT-specialist til miljødata, der:

  • Har en solid teknisk baggrund og forståelse for databaser og IT-arkitektur med erfaring inden for Microsoft-miljøer herunder.NET.
  • Har lyst til at være en del af en afdeling med fokus på miljø, og hvor miljødata er et vigtigt grundlag for afdelingens opgaveløsning
  • Har erfaring og specifik viden med: C#, Azure, T-SQL, PowerShell, REST API, Windows Server og Internet Information Service (IIS), inkl. CORS.
  • Har en relevant IT-uddannelse, fx som softwareudvikler eller datamatiker.
  • Har lyst til at samarbejde på tværs af fagområder og trives med at agere sparringspartner for teamkolleger.
  • Har lyst til samarbejde med kolleger i de øvrige regioner
  • Er analytisk, løsningsorienteret og har mod på at arbejde med en bred vifte af IT-projekter.

Hvis du tidligere har erfaring med miljøområdet eller udvikling af fagsystemer, vil det være en fordel

  • men ikke et krav.

Ansøg nu og bliv en del af vores Miljødata-team

Vil du være med til at skabe solide miljø-IT-løsninger, der understøtter miljøindsatsen og gør en forskel? Så send os din ansøgning allerede i dag!

Ansøgningsfrist: 1. februar 2026.

Samtaler: Finder sted i Vejle 19. februar 2026.

Stillingen forventes besat pr. 1. april 2026.

Har du spørgsmål? Kontakt områdechef Nicholas Kyhl på telefon 29201943.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Region Syddanmark

  • hvem er vi?

Region Syddanmark er en politisk-administrativ organisation med fokus på sundhed, socialområdet, miljø og bæredygtig udvikling, mobilitet og uddannelse. Med base i Vejle og mere end 75 medarbejdere i afdelingen for Miljø og Ressourcer arbejder vi hver dag for at gøre en forskel

  • både regionalt og nationalt.

Du kan læse mere om vores organisation i.

Skills

.NETRESTT-SQLcsharpc-sharpdotnetPowerShellC#AzureAPIPowershellSQL