Back to listings
CGIAarhus, 82

Lead Solution Architect, D365FO

Description

Brænder du for at arbejde med implementering af D365FO hos større danske og internationale virksomheder? Vi søger en erfaren Lead Solution Architect til at spille en afgørende rolle i et stort program, hvor den samlede platform på D365FO/Power/CE, AI er i scope.

Hvad er det vi laver CGI er global leverandør af Microsoft Dynamics365 løsninger, og vi har gennem flere årtier leveret it- løsninger til kunder nationalt og internationalt. Med et team af kompetente D365 konsulenter, leverer vi løsninger, der giver stærk forretningsunderstøttelse og glade kunder.

Vi arbejder primært med produktionsvirksomheder, men er også repræsenteret i andre brancher. Vores projekt teams består ofte både af danske og internationale CGI-kolleger, for at understøtte vores kunders globale forretning bedst muligt.

Vi dækker hele Dynamics365 platformen og leverer ofte løsninger via Power Platformen. En af CGI’s styrker at vi kan supportere kunden på hele Microsoft stacken og at vi ikke kun fokuserer på ERP.

Teamet du bliver en del af I Danmark arbejder vores team af konsulenter indenfor forskellige områder af Microsoft Dynamics 365 platformen. Vores teams, er sammensat af en bred vifte af kompetencer, alder og køn. Projektledere, arkitekter, konsulenter og udviklere som alle brænder for det de laver.

Vi trives i hinandens selskab og dyrker både det faglige fællesskab og det sociale samvær, som også kan dyrkes udenfor arbejdspladsen. Selvom der er mulighed for hjemmearbejde, så prioriterer vi at være på kontoret så meget som muligt, for det er når vi sidder sammen at magien opstår.

Dit kommende job Som Lead Solution Architect hos CGI får du to overordnede ansvarsområder: 1) pre-sale arbejde for at sikre nye projekter til teamet og 2) arbejde som funktionel konsulent på spændende Dynamics 365 projekter.

I projektarbejdet varetager du dialog og sparring med kunden og CGI´s team inden for den samlede værdikæde, med tyngde på logistik og produktions processerne og sikrer at de rette processer implementeres, for at understøtte kundens forretning. Du kan sætte dig ind i komplekse forretningsbehov, facilitere workshops, udfordre kunden, dokumentere og beskrive løsningerne og skabe forankring og engagement. Alt dette gør du i tæt samarbejde med CGI projektteamet - vi tror på at det er vigtigt at arbejde sammen som et hold, for at sikre de bedste løsninger.

Din profil Du har solid erfaring som konsulent eller arkitekt indenfor D365FO, og fra implementering af større løsninger indenfor produktion og supply chain, men også på tværs af hele ERP-platformen.

Vi forestiller os at du har en god forståelse for salg, indkøb, logistik, master planning, ATP/CTP og produktion, og at du har dyb viden og erfaring inden for et eller flere af disse områder.

For at blive en succes i jobbet, kræves det, at du er udadvendt og god til at bygge relationer til eksisterende og potentielle kunder. Vi er i markedet kendt for vores ordentlighed og vores høje kvalitet - og det er vi stolte af. Vores langsigtede partnerskaber er et resultat af vores konsekvente efterlevelse af disse værdier. Det er værdier som du også ser stor værdi i, og som det falder dig naturligt at efterleve.

Derfor skal du vælge CGI Vi er verdens 5. største IT-virksomhed, og med +90.000 medarbejdere på verdensplan, er vi i den grad med til at sætte præg på nutidens og fremtidens IT-udvikling.

Vi er stolte af en meget høj medarbejdertilfredshed og vi glæder os over, at vi med vores mange gode tiltag formår at fastholde dygtige og engagerede medarbejdere i virksomheden, i mange år.

Hos CGI ved vi, at der er andet i livet end arbejde. Vi ved at privat- og fritidsliv i høj grad er med til at skabe fornyet energi. Derfor har man som medarbejder i CGI, mulighed for at arbejde med stor fleksibilitet.

Har du spørgsmål? Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Director René Mikkelsen på 29480830. Vi glæder os til at læse din ansøgning og dit CV!

Arbejdssted: Aarhus Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale Ansøgningsfrist: Løbende rekruttering